1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24
Baggrund
For en kort bemærk-ning gjalder de 3Fer igen. TV2 sender julekalenderen Jesus og Josefine, og den skal dagligt have nogle kommentarer med på vejen.
 
Arkiv
For at læse gamle indlæg kan man klikke i kalenderen til højre for Jesus & Josefine logoet.
 
Profil
Jeg hedder Stefan Vase (21) og er journaliststuderende [...]
 
Links (7)
 
Kontakt

24. december: Rundt om en julehader
Så er det tid for en velsignet jul
Jesus popper op en sidste gang. Men han behøves ikke længere at være der. Uanset hvad så vil vi nu huske, hvorfor vi en hel måned igennem farer rundt for at skabe en - glædelig - jul.
Josefine og Oskar får spillet deres krybbespil. Louise holder en tam prædiken om at stole på Gud, men siger alligevel noget interessant:
Vi kan vælge at stole på, at Guds søn blev født. Og så er det sandt. Vi kan vælge ikke at ville stole på det. Og så er det - måske alligevel - sandt.
Ja, uanset, hvad vi end render rundt og tror om alt muligt. Så er fødslen og historien om Jesus noget vi aldrig kan blive færdig med.
Josefine fejrer fødselsdag og jul. Hun glemmer julegaver til sin familie og giver Jesus' julegaver. Hendes klassekammerater arrangerer et lille suprise-party for Josefine i anledning af hendes fødselsdag.
Jesus kommer også forbi med det manglende Jesusbarn i julekrybben - når barnet ligger i krybben lukkes tidshullet til Nazareth. Også fikser han lige Jespers bagebibel til en fiks og færdig bog, trykt i hardback med farveillustrationer.
Og så bliver Josefine og Oskar - langt om længe - kærester.

En ægte julehilsen fra forfatterne
Den slutter ikke med det forventede brag - og alligevel:
Her slutter vores eventyr om Jesus og Josefine.
Josefine lærte, at der er noget, der er vigtigere, end hvornår man har fødselsdag. Jesus lærte, at han er Guds søn, og at der er store opgaver, der venter på ham, når han engang bliver voksen.
Vi ønsker alle en glædelig og velsignet jul med masser af gran i håret.

En velsignet jul? Amen til det. Julekalenderen slutter lige så direkte og kontant, som den startede. Det er ikke en hilsen, som stråler af: vi ved bedre. Budskabet står nu bare krystalklart.
Mejslet med syvtommersøm på Betlehems stjernehimmel.

Glædelig og velsignet jul til alle. Jeg vil ønske og be' i min aftenbøn til, at alle denne jul har fundet svaret på det uudtalte spørgsmål: hvorfor vi fejrer jul.

I morgen vil jeg i en længere kommenterende artikel komme med et view over Jesus og Josefine og gøre status: er juleevangeliet blevet forkyndt?
24.12.03 | 23:59 | link | kommentar (36)